|
Axident Avenue:
Axident Avenue blev dannet i 2006 af Violet (vokal) og Valentine (bas). Begge havde længe ønsket at starte et sleaze rock / glam metal band, så jagten på nye bandmedlemmer gik ind.
Ricky Holmes, en helt fantastisk guitarist (og drukkammerat), kom til få uger efter. Forskellige trommeslagere blev testet uden held, indtil Ricky præsenterede de andre for en af hans venner: Lucky DeVille. Han bankede løs på trommerne som var det et mål at smadre dem på rekordtid. Han var perfekt til Axident Avenue. Som bonus ejede han en 66 Cadillac, den perfekte sleaze rock tour vogn.
Bandet var klar: En larmende, trodsig og intens forsanger - en høj, mørk og dunkel bassist – en sleazy, djævelsk, strengeflående guitarist – og en benzindrikkende, v8 elskende trommeslager.
De begyndte at øve og skrev de første sange, alt imens de proklamerede at Axident Avenue eksisterede, til alle der gad høre om det. Nogle måneder efter røg første demo ”First Fucking Tape” i trykken. Fans stod i kø efter den, så bandet måtte knokle for at lave nok til alle.
Sangen ”Holliday” kom med på en af Glamnations opsamlings cd’ere og blev kendt af sleaze rock folket world wide. Bandet turnerede flittigt; Axident Avenue fik ry for at være Norges bedste live glam metal band.
Bandets anden demo ”Another Disease” blev sluppet i foråret 2008, indeholdende 4 brandnye sange. Helt anderledes, men stadig med den samme kant og fuck you attitude. I efteråret skrev Axident Avenue kontrakt med Live Wire Booking og management i håb om at nå udenfor Norges grænser, videre ud i Europa og i resten af verden.
2009 startede fantastisk for Axident Avenue; de vandt ”The Nordic Challenge” på MySpace og fik dermed chancen for at spille på årets Sweden Rock Festival. I april tog Axident Avenue på Italien tour og spillede i Rom, Brecia, Allessandria og Bologna. Efter et brag af en koncert på Sweden Rock Festival i juni, vendte Axident Avenue tilbage til øveren for at lave nye sange og øve op til deres Tysklands turné i oktober.
På scenen er Axident Avenue kendt som et fantastisk og farverigt band der giver publikum meget mere end blot lyd. De kommer eksklusivt til Danmark når Vordingborg Rock præsenterer dem den 14. November på Stars. Sørg for at du får billet – ellers vil du ærgre dig grundig bagefter!
|