Eighteen Inch info

Bandbeskrivelse Eighteen Inch

 

Eighteen Inch er:

Vocal: Majbritt Petersen

Vocal: Ida Riishøj

Guitar: Kasper Slobodziuk

Bas: Danny Poulsen

Trommer: Karsten Krølle Pedersen

Det startede tilbage i 2004 hvor vennerne Kasper og Danny ind imellem jammede sammen. I årevis snakkede de om, at når det blev vinter ville de finde en trommeslager og starte et band.

Til en fest i 2007 møder Kasper trommeslageren Krølle, hvis band netop var blevet opløst. De 3 mødtes et par gange, tingene fungerede, så nu manglede der ”bare” en forsanger. Krølle tog Ida – en helt uprøvet og ny sangerinde – med til en øveaften. For at hjælpe Ida i gang tog Danny forsangeren – Majbritt – fra hans andet band med. Det fungerede så godt med kombinationen af de to kvindestemmer at Majbritt blev i Eighteen Inch.

Et halvt år efter debuterede bandet som live band til et privat arrangement og siden har de spillet flittigt både til private fester og på regionens mindre scener.

Eighteen Inch spiller god, klassisk rock, med et squeeze af blues og punk. De spiller udelukkende analogt – de behøver ikke benytte sig af alverdens digitale fiksfakserier. Cirka halvdelen af Eighteen Inch´s materiale er egne numre, hvor teksterne tager udgangspunkt i medlemmernes egne oplevelser, resten af sangene er bandets fortolkning af kunstnere som Blondie, Green day og Stones.

Når bandet er på scenen strømmer spilleglæden åbenlyst ud til publikum, helt ned til de bagerste rækker i lokalet. Eighteen Inch er tydeligt et team, der nyder at optræde fordi det er noget de gør sammen.

Eighteen Inch planlægger at indspille demo med eget materiale ultimo 2009 og lørdag den 14. november optræder Eighteen Inch på Stars til dobbeltkoncerten med Axident Avenue. De er i høj grad klar til at avancere fra de små club scener til spillestederne.

Hvad enten du – som lokal fan - har fulgt dem længe eller ikke kender dem, bør du ikke gå glip af denne koncert.