|
Rant blev til i midten af 2008 da guitarist Kasper Erichsen og tidligere bassist Morten Møller besluttede sig for at gå sammen om at spille noget god old-school rock'n'roll. Søgningen efter ligesindede musikere begyndte men gav i lang tid ingen høst, indtil en nat, hvor Sylvester Bak blev spottet på The Rock.
Kasper genkendte ham fra et internet community som en trommeslager med samme forkærlighed for rock'n'roll. Næste dag var han ombord!
Søgningen efter en sanger var akkurat lige så langtrukken, indtil Steffen "Stiw" Weber blev opdaget i bandets egen vennekreds.
Han viste straks tegn på en god forsanger men den rigtige attitude og scenetække.
Med fire af de oprindeligt fem tiltænkte medlemmer fundet, begyndte bandet at kigge efter et øvelokale.
Først endte det i en ombygget container i Allerød men i september 2008 flyttede bandet til KlauZdal i Herlev - et spillested med nybyggede øvelokaler og studie. Her har bandet øvet lige siden.
Bassisten Morten besluttede sig for at forlade bandet i december 2008.
En ny bassist blev hurtigt fundet i form af Stefan Leth Elbæk.
Med sit drivende, tunge basspil var der ingen tvivl - efter blot en enkelt aften i øvelokalet var han ombord.
Bandets sidste medlem, Marc Skafte, blev tilføjet til bandet gennem fælles bekendte. Med sin kærlighed til old-school rock, attitude og sublime rytme guitar er bandets besætning nu fuldendt.
Stilen er en blanding af old-school rock'n'roll, punk, sleaze, og hvad end du vil kalde det!
Rant har som komplet band øvet, skrevet sange, spillet live og siddet på deres tømmermændsramte bagdele siden februar 2010.
Nu planlægger de at overtage Danmark - næste stop, verdensherredømmet!
|