Tracy Gang Pusy info

Søndag d. 18 Oktober arrangeret af Vordingborg Rock i samarbejde med og på STARS

Tracy Gang Pussy:

Det hele startede i Paris 2002, da guitaristen Revlon forelskede sig i Skandinavisk rock´n´roll og US glam. Han besluttede at danne Frankrigs første sleaze rock band. Det tog næsten et år at finde den rette besætning. Utrættelig støvede Revlon rundt i Paris´ gyder og skumle barer på udkik efter de folk, der skulle blive til Tracy Gang Pussy. Endelig var holdet klar: Regan Vocals og guitar, Suiside på trommer, 8-balled på Bass og Revlon selv på guitar.

De lavede hurtigt 2 demoer og begyndte at spille på byens små club-scener. Det lykkedes dem også at få jobbet med at varme op til Skid Row i Paris.

I 2004 kom det første album ”Born to lose, live to win”, et selvproduceret produkt, der krævede blod, sved og sprut af de fire musikere. Stilen var glam punk´n´roll. Mötley Crüe tilsat 1-2-3-4 Ramones hurtig takt. Kun 2 måneder efter blev Tracy Gang Pussy kontaktet af Apokalypse Records og tegnede pladekontrakt. Det nye album ”Black” blev indspillet på blot 4 dage i Sainte Marthe Studio. Bandet havde fundet deres egen lyd; energisk, rå metal med et strejf af punk og en dyster tone af ødelæggende raseri.

Sponsoreret af de 2 største franske metal-magasiner og selveste guitar-giganten Gibson, tog de på ”The Black Tour” i januar 2006.

Tracy Gang Pussy vender tilbage i studiet januar 2007 og indspiller deres 3. Plade ”Paris Sucks!”, mixet af den legendariske Tomas Skogsberg (Backyard Babies, The Hellacopters …). Med 13 nye energiske og mørke sange i bagagen var bandet klar til endnu en turné. ”Can´t stop that rock´n´roll” touren bringer bandet vidt omkring i Europa, de nåede at spille mere end 100 jobs i 2008!

Efter utallige problemer mellem Tracy Gang Pussy og deres pladeselskab, beslutter bandet at opsige kontrakten og se sig om efter andre – og bedre – muligheder.

I april 2009 udkommer Tracy Gang Pussy med det 4. Album ”Number 4”. De 12 nye sange er mere melodiske end de tidligere udgivelser, stadig med den mørke tone og – som altid – iørefaldende.

Tracy Gang Pussy starter Verdens turné i oktober 2009.

Gem dine døtre og dine søstre – sleaze invasionen rammer din region når Vordingborg Rock, som eneste danske arrangør, præsenterer Tracy Gang Pussy den 18. Oktober på Stars.